Dejlig nyistandsat feriebolig ved Comosøen, Italien, med en fantastisk udsigt over søen.

Det fuldendte sted, hvis du ønsker en ferie med mulighed for både afslapning og mange forskellige slags aktiviteter, i et autentisk italiensk miljø. 

Vores hus ligger ved Comosøens vestbred, i landsbyen Soriano i området San Siro. Nærmeste lille by er Santa Maria og en lidt større by, Menaggio, ligger ca. 8 km syd for Santa Maria.

Huset ligger op ad bjerget, ca. 3 km fra søen. Da der er en del hårnålesving, er afstanden til søen dog kun ca. 300 meter i luftlinie.

Samtidig er der ikke langt til de kendte turiststeder, og huset er et perfekt udgangspunkt for spændende udflugter, om det er ned til søen, op i bjergene, til golfbanen eller til de mange, hyggelige små byer langs søens bredder. Mange af de større byer i Norditalien kan også nemt opleves på en dagsudflugt.

  

Der er 3 soveværelser med 6 sovepladser samt mulighed for at rede op til yderligere 2 personer. Der er dyner, service o.lign. til 8 personer, men huset fungerer dog bedst med op til 6 personer, specielt fordi der kun er et badeværelse.

 

Huset ligger trukket lidt tilbage fra vejen og de sidste ca. 100 meter kan man ikke køre, hvilket betyder at der ikke er støj fra vejen og opholdet kan nydes i stilhed. Det betyder dog også, at kufferter og indkøb skal bæres det sidste stykke.

 

Der er desuden en del trapper omkring huset, så det er ikke egnet for gangbesværede.

 

 

  Terrasse set oppefra 

 Sommerhus, Como, Lake-como, como-s?en

Feriehuset som man møder det

 

Vidunderlig udsigt fra terrassen

Udsigt til nabobyen Menaggio      

Tæt på skønne sneklædte bjerge i vinterhalvåret

 
 
como-house.dk | Kontakt os på email